Anbefaling kropsterapi
Sofie
Karen har igennem de sidste par måneder hjulpet mig gennem hendes fantastiske kropsterapi. Hendes omsorg, varme og nærvær skaber en utrolig tryghed og en fortrøstning om, at man ikke står alene.
Jeg kom til Karen, da jeg var desperat. I flere år har jeg kæmpet med et nervesystem i alarm beredskab som har skabt mange udfordringer i min krop og særligt i maven. Jeg havde været igennem flere forskellige forløb, men ingen har formået at komme i nærheden af de lag, som Karen arbejder med. Med hendes unikke evne til at mærke ind, der hvor kroppen trykker, og hendes dybe forståelse og rummelighed, formår hun at arbejde i dybden på en nænsom og tryg måde, hvor man hele tiden kan være med. Hos hende kan man virkelig give slip og overgive sig til processen.
Jeg er dybt taknemmelig for alt det, Karen har gjort for mig. Det er en kæmpe lettelse endelig at mærke, at der er lys for enden af tunnelen – at maven og nervesystemet faktisk kan finde ro og balance, når man får den rette hjælp. Og det får man hos Karen. Der kan man begynde at trække vejret igen.
Man føler sig set, holdt og rummet i hendes tilstedeværelse. Jeg kan kun give Karen mine varmeste og største anbefalinger.